priebe logo

 menu1

Malene Landgreen tegner tæppe til Aalborghallen

Scenefortæppe til Aalborghallen i Aalborg Kongres- & Kultur Center

Ny Carlsbergfondet har doneret et nyt scenefortæppe til Aalborghallen, efter at hallen har gennemgået en gennemgribende renovering. Scenen i Aalborghallen er en nøjagtig kopi af Gamle Scene på Det Kongelige Teater og er således sammen med denne Danmarks største scene.

Malene Landgrens tæppe til Aalborg Kongrescenter

Bag udformningen af det nye scene-fortæppe står den anerkendte danske kunstner Malene Landgren, som har udført en lang række udsmykningsarbejder i ind- og udland.

Priebe Sceneteknik A/S er meget stolte over, al Aalborg Kongres & Kultur Center og Malene Landgren har valgt at tildele Priebe Sceneteknik den store og meget spændende opgave at sy scenefortæppet.

Scenefortæppet til den ca. 7,6 m høje og 14 m brede sceneåbning er 2-delt i Konge- og Dameside og syet med faste folder/læg af brandhæmmende velour i kvaliteten Star fra Kvadrat. Malene Landgreen har udvalgt 11 smukke farver, hvoraf 2 er specialindfarvede, og sammensat disse ”kontrastfuldt i et skift mellem den kolde og varme palet”.

Om scenetæppet siger Malene Landgreen

” Scenetæppets komposition kredser om et Harlekin-motiv i et grafisk, gentaget mønster af form og farve. Motivet gentages, men altid i nye farvekombinationer, det er næsten symmetrisk i sin form, men ikke i farvekompositionen.” (…) ”Tæppet er inddelt i to varme og to kolde partier, som vender og modstilles over midten og den horisontale tværlinje. Farverne spiller op til væggenes neutrale grå toner og interiørets betrukne flader.”

Priebe Sceneteknik har anvendt ca. 300 m velour og som for ca. 200 m sort, lystæt stof, begge typer fra Kvadrat. Udfordringen var især at udfærdige de lange, skrå sømme nænsomt, men nøjagtigt, så sammensyningerne på ingen måde modarbejdede Malene Landgreens hensigter med komposition, farvespil og –flow. Dette er lykkedes fuldt ud, og tæppet falder på trods af de mange sømme blødt og naturligt, som var der tale om et trykt mønster.

Priebe Sceneteknik har under produktionen haft stor glæde af sit 12 m høje og 24 m brede scenetårn.

Hos Priebe Sceneteknik er vi glade for, at det flotte resultat har medført ordre på et nyt scenetæppe til Europa Hallen i Aalborg Kongres & Kultur Center.

Gå tilbage til Tekstil referencer