priebe logo

 menu1

Styresystem til Det Ny Teater

Priebe Sceneteknik er fast leverandør af styreteknik og styresystemer til Danmarks mest besøgte teater

Med sine mere end 1.000 pladser og 12.000 m2 er Det Ny Teater et af landets største og samtidig det mest besøgte teater. Det er især berømt for sine store musikforestillinger på internationalt niveau. Det Ny Teater stod færdigopført i 1908 og er kendt for at bære fine traditioner videre med stor sans for kvalitet. Fra 1991-94 blev teatret gennemrestaureret og tilbageført til sit oprindelige udseende, og restaureringen har placeret Det Ny Teater blandt Europas smukkeste.

Udviklingen af forestillingerne stiller store krav til teknik og systemer omkring scenen

Siden 1995 har Priebe Sceneteknik leveret og tilpasset styreteknik til teatrets mange forestillinger. De første 6 motorer med PC-styring installerede man i 1995, og disse danner stadig grund-substansen i teatrets teknik; Priebe Sceneteknik har dog løbende foretaget tilpasninger, så alt til stadighed holdes opdateret. Styreteknikken omfatter i dag ca. 25 motorer med PC styring, herunder en drejescenemotor, samt diverse PLC styresystemer til elevatorer og gulvlemme.

3D flyvning eller motor til gulvlemme, kravene til styring af detaljer er en del af løsningen

Blandt de lidt mere specielle projekter kan nævnes et styresystem til såkaldt 3D flyvning; en effekt som blev anvendt til Mary Poppins forestillingen, hvor Mary Poppins fløj fra scenen, ud over salen, og landede på 2. galleri. Til denne effekt installerede Priebe Sceneteknik tre motorer, som blev styret via en 7” touchscreen og joystick. Styreteknik til Det Ny Teater

I de senere år har Det Ny Teater bl.a. opført musicalen Love Never Dies, Andrew Lloyd Webbers fortsættelse af verdenssuccesen The Phantom of the Opera, som mere end 600.000 publikummer har oplevet på Det Ny Teater. En så stor succes stiller høje krav på alle fronter, også til styreteknikken, og Det Ny Teater er godt rustet til fremtidens mange forestillinger.

Hos Priebe Sceneteknik er vi meget stolte af at være leverandør til Danmarks mest besøgte teater.

Gå tilbage til referencer inden for Sceneudstyr og Sceneløsninger

Priebe er fast leverandør af styreteknik og styresystemer til Danmarks mest besøgte teater   Styreteknikken omfatter ca. 25 motorer med PC styring, herunder en drejescenemotor, samt diverse PLC styresystemer til elevatorer og gulvlemme