priebe logo

 menu1

DR Koncerthusets Studio 3

Styreteknik, salsadskillelsesgardin og akustikgardiner til DR Koncerthusets Studio 3

DR Koncerthusets Studio 3 er præget af sort-hvidt design, inspireret af tangenterne på et flygel. Det er Koncerthusets mindste sal, men den perfekte ramme om intime koncerter. Akustikken kan tilpasses forskellige genrer og besætninger. Salen, som har plads til 170 personer, er dog fortrinsvis tænkt som øvelokale og koncertsal for DR Big Band.

Da koncerthusets mindste sal hverken har fast scene eller faste publikumspladser, kan den skræddersys til anledningen. De sorte vægge i skiftevis blanke og matte felter er forsynet med et væld af låger, der kan åbnes og lukkes og dermed levere en lydregulerende effekt. Når de åbnes, er det indre kridhvidt, og det er tydeligt, at inspirationen er et flygel.

Styreteknik og salsadskillelse er indarbejdet for at øge anvendeligheden

Priebe Sceneteknik har leveret styreteknikken, som med specialmotorer åbner og lukker de mange låger på væggene. Et gardin, produceret af profilsyede lameller, fungerer som salsadskillelse, når pladsbehovet ikke er så stort. Endelig omfatter leverancen et akustikgardin til afdækning og lydregulering af de vægge, som består af glas.

Hos Priebe Sceneteknik er vi meget glade for samarbejdet med DR.

Gå tilbage til referencer inden for Sceneteknik og Sceneløsninger

Styreteknik, akustikgardiner og salsadskillelsesgardin til DR Koncerthusets Studio 3