priebe logo

 menu1

  • Hjem
  • Screens
  • Nationalmuseets særudstilling Europa møder Verden

Nationalmuseets særudstilling Europa møder Verden

En rejse gennem Europa i forandring – visualiseret i et luftigt univers af billeder og lyd

De står som et stramt lærred og belyses indefra. Halvcirklerne rejser sig 5 m i højden, fra gulv til loft. Der er tekster og levende billeder i meterhøje projektioner, og halvcirklerne danner samlende rum omkring genstande, som stammer fra Nationalmuseets egne samlinger, nøje udvalgt til at supplere fortællingen om den periode, lærrederne omhandler. Ud over ellipserne består scenografien af en stor kugle, som illustrerer vores klode – skærmstof udspændt over et rundt metalskelet. Udstillingen omfatter også et spor af QR-tags, som med en smartphone giver publikum flere informationer og mulighed for dialog.

Billedskærme skaber ellipseformede rum

Opstillingen formidler luftigt og elegant de mange billeder og informationer. Ellipserne og kloden lyser levende op i det store, mørke rum, og den besøgende føres umærkeligt, men målrettet fra ellipse til ellipse og dermed gennem historien om Europa i konstant forandring og dialog med sin omverden. De 9 store ellipser er hver især delt i et Europa-område og et Verdens-område, og fortællingen spænder over såkaldte nedslag i historien – fra oldtidens Grækenland og frem til i dag.

Priebe er stolte over det imponerende og vellykkede resultat.

Gå tilbage til øvrige referencer inden for Screens

Et luftigt univers af billede og lyd  Europa møder verden: Halvcirklerne rejser sig 5 m i højden, fra gulv til loft