priebe logo

 menu1

DRs tv-program Mentor

60 m lang skærm til DRs program Mentor

Til DRs nye program:Mentor har Priebe udviklet og leveret et 60 m langt og 3,5 m højt ellipseformet projektionslærred, der kan løfte sig fra gulvet og væk fra scenen med ½ m i sekundet.

I studiet til programmet Mentor omkranses publikum af et 60 m langt og 3,5 m højt projektionslærred. Lærredet er hængt op på en ellipseformet valset konstruktion, således man tydeligt fornemmer, at lærredet er den visuelle ramme og baggrund i studiet.

Lærredet bruges til at skabe grafik, som matcher showet

Skærmene fungerer som visuel dekoration, idet der på lærredet vises grafiske illustrationer, der matcher showet, mens der optrædes på scenen. Når der ikke længere vises illustrationer på skærmene, hejses lærredet væk fra scenen og skjules bag en sort soffit, som Priebe også har leveret til showet. Den ellipseformede skærm indgår således som en vital del af scenografien på Mentor-showet.

For at imødekomme den udfordring, det er at belyse en buet skærm uden billedets proportioner ændres eller fordrejes, belyses lærredet af ikke mindre end 18 projektorer på en gang.

Specialdesignet ellipseformet konstruktion til lærredet

Ud over levering af projektionslærredet og soffitten, som lærredet kan hejses op og blive skjult bag, har Priebe designet og leveret den trækstation, der hejser lærredet væk fra scenen med en hastighed på ½ m i sekundet. Hos Priebe har vi også specialfremstillet den valsede ellipseformede konstruktion, hvor lærredet spændes fast på. På rammen har vi monteret u-profiler hele vejen rundt, så der kan sættes LED-bånd på rammen. Lærredet er masket af sort stof, så billedets kanter fremstår skarpe. Hos Priebe har vi ligeledes lavet denne afskærmning.

Hos Priebe er vi glade for samarbejdet med Nordisk Film TV, [LITE]COM og DR, der alle samarbejder omkring produktionen af programmet Mentor. Vi er glade for opgaven og stolte af resultatet med den 60 m lange ellipseformede lærredskonstruktion til programmet Mentor.

Gå tilbage til øvrige referencer inden for Screens

Det 60 m lange og 3,5 m høje projektionslærred er ophæng på en ellipseformet konstruktion  Det 60 m lange lærred belyses af ikke mindre end 18 projektorer på én gang

 

Tilbage til Film & AV