priebe logo

 menu1

Cirkulær cinema-løsning til Better Place Danmark Visitor Centre

Better Place Visitor Centerets unikke Cinema

Better Place Visitor Centeret skulle omfatte en fleksibel cinema-løsning, som af pladshensyn ikke måtte være permanent og ikke måtte dominere rummet, når den ikke var i brug.

Den valgte cinema-løsning er placeret i centerets store sal og står, når den er i brug, med en diameter på 6 meter som en cylinder i rummet. Det brandhæmmede tæppe, som er syet af sort Dawn / SunOut, er monteret i en cirkel i loftet og afsluttes forneden med en metalring. Tæppet er forsynet med en række fleksible sejlpinde, som holder stoffet udspændt, og tæppet står dermed som en væg på gulvet, når det er kørt ned. Tæppet er syet af horisontale baner. Dermed sikrer man en regelmæssig foldning ved oprulning, så tæppet fylder mindst muligt. Tæppet er forsynet med en simpel, men effektiv nødudgang af to slidser.

Krav: Cinema-løsning skal være næsten usynlig

Både det 3,3 m høje, cirkulære tæppe og det 2,3 m brede filmlærred styres nemt og hurtigt ved hjælp af et remote control system. Det betyder at det er nemt og hurtigt at arbejde med. Den fleksible og elegante løsning er praktisk taget usynlig, når den ikke er i brug.

Gå tilbage til referencer inden for Screens

  Cirkulær cinema-løsning i Better Place Visitor Centre   Fleksibel cinema-løsning i Better Place Visitor Centre